Alle lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen og Europarådskonventionen, skal udpege en centralmyndighed. Familiestyrelsen er udpeget som den danske centralmyndighed.
Centralmyndighederne har en række generelle opgaver og en række pligter i forbindelse med behandlingen af sager om børnebortførelse.
Generelle opgaver
Familiestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at Danmark overholder konventionerne. Det betyder bl.a., at når vi modtager en ansøgning fra et andet konventionsland, skal vi videreformidle ansøgningen til den rette myndighed, hvis betingelserne i konventionerne er opfyldt.
Efter konventionerne er Danmark forpligtet til at tilbagegive børn, der ulovligt er bragt til landet fra andre konventionslande.
Vi er derudover forpligtet til at give de andre centralmyndigheder oplysninger om dansk lovgivning.
Konkrete opgaver
Familiestyrelsen skal modtage og videreformidle konkrete henvendelser om tilbagegivelse af børn efter konventionerne, og vi skal løbende hjælpe med kontakten mellem myndighederne og parterne i de 2 lande.
Vi har bl.a. pligt til at finde ud af, hvor barnet befinder sig og finde en forligsmæssig løsning. Vi har i disse situationer mulighed for at få hjælp af politiet og domstolene.
